Gratis fragt - Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 495 kr.

Hvilken tonic skal du vælge til din gin?

Hvilken tonic skal du vælge til din gin?

Når du har fundet en rigtig god gin, kan det godt være uoverskueligt at finde den perfekte tonic dertil, fordi der findes så mange på markedet. Skal du vælge helt almindeligt tonic water, eller skal du have nogle af de lidt mere specielle tonics? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du godt kan lide. Vil du have en lidt bedre ide om, hvilken tonic der vil gå godt med din gin, så kommer der her en lille guide.

 

Skal tonicen være underdanig eller dominerende?

Det er en rigtig god ide at overveje om tonicen skal give meget smag til ginnen, eller om den skal lægge mere i baggrunden. Hvis du vil have en tonic, som ikke skal give for meget smag til din gin og tonic, så kan du med fordel vælge en helt almindelig tonic water, da disse ikke tilføjer den helt store smag til ginnen. Vil du gerne have en tonic, som smager af lidt mere og afbalancerer den bestemte smag, der er i din gin, så skal du overveje, hvad du vil fremhæve i ginnen.

Hvad vil du fremhæve i ginnen?

Dette er det første spørgsmål, du skal overveje. Hvilken slags gin har du købt til din gin og tonic har meget at sige, når du skal vælge en tonic. Hvilken smag ginnen har kan hjælpe dig med at vælge, hvilken tonic du skal købe til den.

Vil du fremhæve enebær-smagen?

Er din gin med fremtrædende enebærsmag, så er aromatic tonics rigtig gode at bruge. Aromatic tonic water giver en sød og let krydret smag, som passer rigtig godt til gin med enebærsmag.

Vil du fremhæve citrus- eller frugtaromaer?

Er din gin med citrus- eller frugtaromaer, så kan en mediterranean tonic være rigtig god dertil. Mediterranean tonics har lidt smag af rosmarin og citrontimian, så det giver en rigtig god og let krydret smag til en citrus- eller frugtgin. 

Vil du fremhæve de florale smage?

Er din gin med florale smage, så er elderflower tonics en rigtig god tilføjelse. Elderflower tonics har den søde smag af hyldeblomst blandet med den blide bitterhed fra kinin, som går rigtig godt med florale smage i gin. 

Vil du fremhæve slåen smagen?

Har din gin en smag fra slåen, så er lemon tonics rigtig gode at blande op med. Lemon tonics tilføjer skarpheden fra citroner, som afbalancerer det søde i slåen.

 

Som sagt, kommer det helt an på dig og dine præferencer, når du skal vælge en tonic til din gin. Ovenstående er der en guide til, hvad der passer godt til de forskellige smage i gin, men du kan helt selv vælge, om du vil lytte til den, eller prøve noget andet. Måske er du vil med citrussmage og vil derfor tilføje mere citrus til din citrusgin, så gør du bare det. Alles smagspræferencer er forskellige, så du kan gøre præcis, som det passer dig og dine smagsløg.

Vil du gerne have en større forståelse for dine præferencer både indenfor tonics, men også gins, så kan det være du skal overveje at købe en gaveæske med forskellige gin og tonics. Her kan du med fordel prøve forskellige smagskombinationer, så du får en større forståelse for, hvilke der passer dig og dine smagsløg.

Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
Denne e-mail er allerede skrevet op
Nyhedsbrev - FÅ INSPIRATION OG TILBUD DIREKTE I DIN INDBAKKE