Gratis fragt - Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 495 kr.

Château Lafoux – Cuvée Château 2018

Château Lafoux – Cuvée Château 2018 – Rødvin

Vingården Château Lafoux fremstiller alle vine 100% økologisk og benytter også gamle vinstokke i deres produktion. Druerne til rødvinen Cuvée Château håndplukkes, dernæst bringes de til vinkælderen for at blive presset med det samme. Druerne bliver nøje sorteret og sammensat, inden de presses langsomt og forsigtigt. Druesammensætningen i Cuvée Château rødvinen er 60% Syrah og 40% Cabernet Sauvignon. Gæringsprocessen finder sted i tanke ved 26°C. Efter gæringsprocessen filtreres druemosten, og vinen tappes på egetræsfade, hvor den lagres i 12-18 måneder, indtil den tappes på Bordeaux flasker.

Smagen på Cuvée Château er en sammensætning af meget modne, røde frugter, brombær, solbær og hindbær. Smagen er kraftig, blød og rund. Duften er en aromatisk intensitet af de røde frugter. Eftersmagen fylder i munden lang tid efter indtagelsen.

Vinen skal opbevares mørkt ved en konstant temperatur. Skal vinen opbevares længe, skal vintemperaturen ikke overstige 10-12 °C. Opbevares den ved højere temperaturer modnes den hurtigere. Vinen er drikkeklar med det samme, men opbevares den under de 10-12 °C, kan den ligge i op til 5 år.

Cuvée Château er specielt god til lammerød, grillet kød, oksekød, vildtretter, sammenkogte retter og oste. Inden servering skal vinen helst have en temperatur på omkring 16-18 °C. Vinen trækkes op en time før servering, så den kan nå at trække for den bedste smag.

Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
Denne e-mail er allerede skrevet op
Nyhedsbrev - FÅ INSPIRATION OG TILBUD DIREKTE I DIN INDBAKKE