Gratis fragt - Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 495 kr.

Sommerdrinks
Det er sommer, det er sol og… vi vil have et par drinks. Der er næsten ikke noget bedre end varme sommernætter med fest og hyggelige stunder. Eller varme sommerdage, hvor der skal slappes af. Det eneste der ville få disse ting til at blive bedre skulle da lige være nogle lækre og læskende sommerdrinks.

Varmen om sommeren betyder, at læskende sommerdrinks er mere end tiltrængt. Sommerdrinks der er dejlig kolde, samtidig med at de er søde og forfriskende.

Om sommeren er frugter og bær det helt store, så hvorfor ikke nyde det i dine sommerdrinks også? Du kan få rigtig mange drinks, hvor frugt og bær er inkorporeret. Så hvorfor ikke vælge disse som dine sommerdrinks.

Opskrifter på lækre sommerdrinks

Molinari Rosso

  • 3 cl Sambuca
  • 3 stk. frosne jordbær
  • 2,5 cl Monin Jordbærsirup
  • 1,5 cl limesaft
  • Danskvand

Shake sambuca, frosne jordbær, jordbærsirup og limesaft i en cocktailshaker. Hæld derefter drinken i et glas med isterninger og top med danskvand. Pynt eventuelt med et par mynteblade – velbekomme!

 

Frosé med jordbær

  • 1 flaske rosé efter eget valg
  • 10 frosne jordbær
  • 3 cl vodka
  • 2,5 cl appelsinjuice
  • ½ cl Monin jordbærsirup

Hæld roséen i isterningebakker eller isterningeposer og frys dem i mindst seks timer. Blend derefter roséisterningerne, jordbærene vodka, appelsinjuice og jordbærsiruppen i en blender til den ønskede konsistens. Tilføj flere frosne jordbær, hvis du vil have drinken tykkere. Hæld drinken i et glas og pynt eventuelt med et friskt jordbær – velbekomme!

 

Gin Hass

  • 4 cl gin
  • 2 cl Monin mangosirup
  • ½ cl limesaft
  • Lemon sodavand

Hæld gin, limesaft og lemon sodavand i et glas med isterninger og rør forsigtigt rundt. Top med mangosiruppen og pynt eventuelt med en limeskive – velbekomme!

 

Strawberry Daiquiri

  • 4 cl rom
  • 4 cl Monin jordbærsirup
  • 2 cl limesaft
  • Frosne Jordbær og/eller isterninger

Alle ingredienserne hældes i en blender og blendes til den ønskede konsistens. Hæld i et glas og pynt eventuelt med en limeskive – velbekomme!

Har du spørgsmål om vores produkter eller mangler du inspiration til brugen af produkterne, så er du velkommen til at kontakte os på kontakt@vin-huset.dk.

Alle vores kontaktoplysninger kan findes her.

Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
Denne e-mail er allerede skrevet op
Nyhedsbrev - FÅ INSPIRATION OG TILBUD DIREKTE I DIN INDBAKKE