Gratis fragt - Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 495 kr.

Pomerol er et lille vinområde i vinregionen Bordeaux. I kontrast til resten af Bordeaux, har Pomerol mange små producenter og meget få store. Der er derfor ikke mange flotte vinslotte, man kan besøge. Området består næsten kun af vinmarker og er præget af varmt klima, hvilket gør, at Pomerol vin er meget moden og smager rigtig godt.

 

Pomerol ligger på højre side af Gironde-floden. Jordbunden på den højre bred er meget lerholdig, dog er der meget varierende jordbund i Pomerol. Nogle steder er jorden lerholdig, andre steder er den mere sandet og gruset. Den lerholdige jord gør vinen mere kraftig, mens den sandede jord gør vinen mindre kraftig. Du kan derfor få mange aromaer og smagsnuancer i Pomerol vin. Dette ligger også til grund for, at man kan finde en Pomerol vin til enhver lejlighed. De mere kraftige rødvine er gode til mere tunge retter, mens der også er vine til lette retter.

 

Pomerol vin

 

Pomerol er en af de mest kendte områder i Bordeaux sammen med St. Emilion. Pomerol er som sagt et lille område, men efterspørgslen på deres vine er stor. Der er omkring 150 producenter i området, som ikke laver meget mere end nogle tusinde kasser om året. Derfor står Pomerol for nogle af de mest dyre og eftertragtede vine i verden. Petrus og Le Pin er de to mest fornemme ambassadører for Pomerol, som begge sælger for titusinder kroner.

 

Ligesom mange andre steder i Bordeaux er de mest brugte druesorter Cabernet Franc og Merlot. Merlot giver runde og alkoholrige rødvine, mens Cabernet Franc giver kompleksitet til vinen. Meget af vinen er lavet af Merlot, hvilket gør at vinene hurtigt kan drikkes. De skal derfor ikke lagre i lige så lang tid som Cabernet-dominerende vine, før de er klar til at drikke. Dog kan du sagtens få rigtig gode Pomerol vin, der snildt kan lagre i 20 år.

 

Har du spørgsmål om vores vine eller mangler du inspiration til brugen af vinene, kan du kontakte os på kontakt@vin-huset.dk.

Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
Denne e-mail er allerede skrevet op
Nyhedsbrev - FÅ INSPIRATION OG TILBUD DIREKTE I DIN INDBAKKE